Brian fortæller, at det ikke er så let i øjeblikket. Perioder med kraftig vind og skiftende bidelyst bøvler for mange i området ved Havøysund. Men til de heldige/dygtige er der er kommet mange fine fisk alligevel . Blandt andet har vores svenske bådhold har haft mange flotte fisk oppe og vende. Alle i båden havde flynder over 130 cm. Største var en drømmefisk på 164 cm :-)
170cm C&R fisket på downrigger...
Hattrick
Verdensklasse fiskeri!!!
Verdensklasse fiskeri!!! Hans Hagerup vil gerne at Jeg skriver flere tillægsord om vores fiskeri, her fra Norwayguidefishing. Der Mann mit der ekstra klasse, fünf sterne angeln, super tag, kæmpe fisk, monster fische! Jeg er bare træt af tillægsord og floskler. Det fik mig dog til at se det lidt udenfra og det som foregår heroppe lige nu er ret og slet verdensklasse!!! Når man ser på fangsterne fra denne uge så er der fanget en masse torsk over 10kg med top på 33,1kg, Sej op til 11,2kg, havkat til 6kg og vores 2 danske både i denne uge, 4 fiskedage, har landet og genudsat 12 helleflyndre over 130cm med top 5 på 145-146-152-167-170cm...
Sommer torsk fra Havøysund
Fiskeri efter langer i Havøysund.
En stribe rødfisk...
162cm kveite fanget på SG cutbait
Guidet tur
Monster Kveite
Monster Kveite fanget ud for finnmarks kysten... http://fiskeribladetfiskaren.no/nyheter/?artikkel=41280&smedia=64u74u6933sp3wv2x2vs
Stærkt fiskeri i havøysund
Vi har haft meget blandet vejr den sidste tid, perioder med sol og rolige vindforhold har resulteret i rigtigt godt fiskeri. Ret mange store flyndere er landet og genudsat og mange fine torsk og havkatte er kommet i bådene. I dag er det stiv vestlig kuling og sludbyger, som gør at vi ikke kommer på vandet i dag. Der er masser af fisk, det er bare at komme ud til dem. Der er eksempelvis masser af rødfisk, men det er bare ikke så lige til at komme ud og fange dem med den urolige vejr type vi har haft den seneste tid.. Vi samler kræfter til det bliver godt vejr igen.
Tragisk ulykke tæt på Havøysund
3 tyske lystfiskere omkom i weekenden efter deres båd var kæntret. Ulykken skete mellem Havøysund og Nordkap.Tyskerne sejlede fra en camp i Gjesvær. Præcis hvordan det er sket vides endnu ikke. Der sker flere alvorlige ulykker med lystfiskere hvert år i Norge. Der er jo flere hundrede steder, som lejer både ud i Norge. Men er hver eneste ulykke én for meget! Vore tanker går til alle de berørte.
Denne gang ramte uheldet tæt mellem Havøysund og Nordkap, hvilket gør, at vi føler det ekstra tæt på. Vi bruger selvfølgelig lejligheden til at granske omstændighederne og vores eget set-up, for at se, om vi kan lære noget. Og der er altid noget viser erfaringen...
Min erfaring siger mig, at de udlejere (eller gæster), som påstår de altid har styr på alt er extra farlige!
Men i princippet er alle uheld i Danmark, Sverige og Norge relevante og gode at tage ved lære af! Der kan og skal hele tiden forbedres på Information/kommunikation, båd/udstyr , betjening/sejlads osv .
Vi som aktører og I som gæster har ansvar overfor os selv, hinanden og vores kære, at huske at sikkerhed har første prioritet!
http://www.nrk.no/finnmark/fisketurister-gikk-ut-fra-gjesvaer_-druknet-etter-kantring-1.12375729
God opstart i Havøysund.
Vi har fisket en masse fisk de sidste 2 uger, hvor vi har været i gang. her i maj måned har vi haft meget blandet vejr og skiftende fra sol og havblik til haglbyger og regulær vinter. De første både har allerede landet et 2 cifret antal flyndere og antallet af torsk over 10kg har jeg allerede totalt mistet overblikket over. Jeg har dog vejet en torsk på bismeren i land på 138cm og 25kg. Vi har også stødt på nogle store sej når vi er kommer ud på lidt dybere vand, de har typisk været i størrelsen 6-10kg. Der er også blevet fanget rødspætter op til 4 kg, på for mig en ny plads, så det skal vi nok lege lidt med fremover.
Masser af kæmpetorsk i Breivikbotn
De to første ugers skreifiskeri har budt på blæst og super fiskeri. Selvom vejrprognoserne generelt har været elendige indtil for et par dage siden, har vi stort set været ude hver dag - enten på fjorden, eller når vejret har tilladt det udenfor fjorden. De fleste dage var der 4-8 timer i løbet af dagen, hvor vinden tog af, og det var nok til at finde og fange rigeligt på en dagstur. Benzin har vi ikke brugt meget af.
Alle har fanget torsk i 20-30 kilosklassen, og selvom vi kun er to både igang er der også landet en flot stribe fantastiske 30+
Stortorskens store skræk Lars Pryds (ex ejer af MS Nadia og nu skipper på MS Fyrholm) og 3 af Lars' venner har fisket med os i den sidste uges tid. Alle fangede mange store fisk, men Lars viste, at han er ligeså skrap med fiskepind som med rorpind. Han landede selv 3 over 30kg, 7 over 29 kg, 15 over 25 og 35 over 20 kg !!!! - rimelig "heldigt" må man sige ;-) stort tillykke!
Ingen på holdet kunne matche den fangst, men alle (også de mere tilbagelænede) har til fulde oplevet det fantastiske fiskeri, som bare er i verdensklasse.
Lars blev bidt af (endnu en) gal torsk deroppe, og vi vil sammen samle et lille hold igen til næste år...
Selv er jeg hjemme. Lars Kongsted guider vores sidste hold på 4 mand fra Tyskland. Håber på et par rapporter i løbet af ugen.
/knæk & bræk fra Hans
image1 kopi
20150312_114358
Flere små ture og store fisk i fjorden :-)
2015-03-12 11.35.48 kopi
2015-03-12 12.46.42 kopi
De sidste par dage har vi trods meget blæst haft noget fint fiskeri!
Af sikkerhedsgrunde er vi blevet inde i Breivikfjorden. Heldigvis er skreien også her "lige udenfor døren".
Selvom det -alt andet lige- er vanskeligere at fange mange store fisk inde i fjorden, er det lykkedes at lande en flot stribe fisk over 20 kg! (alle de største fisk er vejet på bismervægt)
Igår lagde vinden sig om eftermiddagen, og vi havde en "frisk", men god eftermiddagstur på fjorden. Masser af fisk og største fisk var på 24,75 kg.
I dag var det til gengæld morgenen, der kunne bruges! Så vi lage fra kaj kl 05:45 i det smukkeste morgengry med svag vind. Dagen bød på (næsten) fladt vand, sol og masser af fisk indtil kl 13, hvor næste omgang kuling startede (som varslet).
Personligt havde jeg kanonfiskeri med 23, 25 og 30,5 kg på toppen!! Martin og Christian (far og søn fra Tyskland), som jeg guider landede fisk op til 25 kg. Jan & co nåede op på 23,2kg til Søren. De store fisk er alle fanget på Savage Gear jigs på 25cm eller 32 cm - undtagen "tyskertorsken", som nappede en 300g "svenskepilk"/Bergmanspirk.
Udenfor vores dejlig varme og hyggelige hus er det igen skodvejr! Det blæser nu 20 m/s, og vejrudsigten er fortsat mildest talt tvivlsom. Temperaturen er -1 til +6 grader, så udover lidt kolde fingre og næser har ingen frosset i år. Vi får se, om det bliver til en lille tur igen i morgen :-)
Nu skal vi på skreifiskeri :-)
Norway Guide Fishing har taget en afstikker fra Havøysund. Det er skreifiskeriet ved Sørøya, der skal prøves endnu en gang. Vi er en lille gruppe, som bor i Breivikbotn, og sejler med 2 både. Første dag i dag, og totalt skodvejr heroppe! Men var en lille tur på fjorden, og det viste sig, at der masser af fisk lige udenfor døren! Trods vind, bølger og snebyger fangede vi 4 over 20kg på en eftermiddagstur. Største på 24 kg stod Jan Christoffersen for. Som ALTID fiskede han igennem :-)Vejrudsigten for de næste dage er også skummel, så vi er glade, hvis vi kan komme ud - selv på fjorden!
Tak for 2014 og klar til nye oplevelser i 2015!
Kære fiskevenner Jeg og guiderne håber I er kommet godt ind i det nye år og vil gerne sige mange tak for en fin 2014 sæson sammen med jer! Sæsonen bød på rigtig mange og store fisk og ingen alvorlige uheld. Vi vil gøre hvad vi kan for at fortsætte i samme gode spor. Og tak for rigtig mange genbookninger i den kommende sæson. Vi glæder os til at møde jer igen :-)
Nu bider kulden og blæsten i Havøysund, og det er mørkt det meste af døgnet. Vores både er boltet fast på land for at modstå de kraftige vindstød, som af og til kommer ned fra fjeldene. Den lange vinter klares ved at hygge indendøre på bedste vis, og mange af dem, som bliver trætte af kulde og mørke tager en ferie sydpå til Gran Canaria eller lignende for at få en dosis lys og varme. Fiskerne rejser dog ikke de næste 3 måneder. I øjeblikket gør de klar til skrei-torskenes ankomst. Skreifiskeriet varer ca. 3 måneder og giver hovedindkomsten for de mindre både i Nordnorge. Trækket af torsk fra Barentshavet er enormt og må være det største træk af rovfisk i verden. Guide-Brian-Ahlers er netop taget til Havøysund for at opleve skreifiskeriet på nærmeste hold - ombord på en lokal pilke/garnbåd. Indtil videre er fiskeriet ikke startet for alvor, men det kommer forhåbentlig snart igang.
Herhjemme sysler jeg med nogle spændende ideer for 2015 og afløser af og til Lars Pryds ved roret på Øresund med M/S Fyrholm. Book ved Lars (20301055), hvis du trænger til en tur på Øresund med Fyrholm. Torskebestanden i Øresund er blevet stærk igen og dage med mange/store er ikke længere usædvanligt!
Den planlagte tur til Cobh i Irland 23.-30. august (blåhaj og "arter") er formentlig allerede udsolgt (venter på de sidste depositum). Derfor har jeg reserveret nogle pladser i den efterfølgende uge, og dér er stadig en båd (dvs. 2-3 pers) ledig.
På skreifiskerejserne til Sørøya (marts-april) er næsten udsolgt. Ring/skriv, hvis du er interesseret i de sidste 1-4 pladser.
Der er booket rigtig meget i den kommende sommersæson i Havøysund 2015, men der er dog stadig nogle både ledige hist og pist. Tjek planen herunder (klik for at forstørre), Hvis du vil afsted i år og stadig ikke har fået booket - det ved at være absolut sidste chance!
Ydermere har vi oprettet et nyhedsbrev som man kan tilmelde sig ved at klikke her! eller på nedenstående link. Her vil i både modtage vores nyhedsbrev samt opdateringer fra vores blog. Link - http://eepurl.com/bbBxg5
Bedste fiskehilsener med ønske om mange gode oplevelser og masser af knæk & bræk i 2015 ;)
/ Hans Hagerup
STATUS PÅ BOOKING 2015
Hej fiskevenner! Der fyldes nu hurtigt op i de sidste ledige perioder. August-oktober byder på fantastisk flynderfiskeri og ofte er vejret pænt et stykke ind i oktober! Første halvdel af sæsonen er den bedste periode for blandet fiskeri; havkat, flynder torsk, rødspætte mm. Som de ses er der visse ture som er/kan forlænges! kontakt mig, hvis du vil sikre plads i 2015 eller bare har spørgsmål. Tight lines /Hans
Dagen, hvor det umulige skete...
var torsdag 25. september. Jeg guidede, Jacek, Irik og Romek, fra polen på deres første helleflynder tur. Vi var klar på pladsen i god tid og fangede lidt sej, til agn, og torsk. Strømmen begyndte så småt og få fart på og bang. Første helleflynder til Jacek på godt en meter. Perfekt vi er i gang, vi sætter grejet ud, mens vi skyder nogle fotos af Jacek´s helleflynder. Bang, Romek´s stang krøller helt sammen og der er stor kveite på. Jeg må sejle efter fisken, som er utrolig stærk. Efter 20 minutters stabilt pres kommer helleflynderen op og vi kan juble sammen. Romek´s første helleflynder måler 167cm og efter nogle hurtige fotos, kan vi genudsætte den flotte fisk. Jeg lægger båden til et nyt drev og der går ikke mere end 5 minutter før, der er helleflynder på igen. Denne gir sig dog hurtigt og vi kan genudsætte en undermåls helleflynder. Ud med grejerne igen og der fiskes med ret god koncentration. Der sker dog ikke mere inden Jeg synes vi skal tage et nyt drev.
Jeg sejler op til et nyt drev så vi kan affiske pladsen perfekt. Bang, nyt hug og stangen krøller helt sammen. Efter en hård kamp, hvor der byttes fisker bag stangen flere gange, lander vi en helleflynder på 157cm til Irik. Catch and release. Yderligere et par drev mere giver intet.
Jeg prøver lidt vestligere og BANG, stort hug og efter en lang fight kan vi måle en stor helleflynder ved bådsiden til 178cm. Helleflynderen er meget marmoreret på den normale hvide side, utrolig flot synes Jeg.
Drevet efter får vi igen stort bid og Jacek og Romek skiftes til at fighte helleflynderen til båden og vi kan måle den til 156cm og efter en serie fotos, sætter vi den ud igen. Irek er blevet søsyg og Vi beslutter sammen at sejle tilbage til Havøysund og få fast grund under fødderne.
Totalt 6 helleflyndere i båden, med fantastiske 156cm-157cm-167cm-178cm på toppen!!!
Andre både har også fisket kanon, båden med Lars Kongsted, Michael Andersen og Flemming Berg, har landet flyndere på 176cm og 190cm. Vores båd med svenske besætning har også landet store helleflyndere på 175cm-176cm-178cm, så der er rigtigt gang i fiskeriet i øjeblikket!!
/Brian Ahlers
Opsumering og ny camprekord på flynder.
Lang tid siden Jeg har fået opdateret bloggen. Al tiden er brugt på og blive frisk igen og mange dage er gået med 16 timer søvn. Så Christian Klagenberg som har guidet heroppe i 3 uger har brugt rigtigt mange timer på vandet, mens Jeg har ligget under dynen. Christian havde mange rigtigt gode dage og på den ene uge, hvor vi talte, nåede 59 flyndere og være oppe og vende. Det er rigtigt mange flynder og ALLE bådene har i den forløbne tid haft kongefiskeri!! Til et eksempel lykkedes Grejbiksen holdet igen og snitte 30 helleflyndere pr. båd og det er der er der ingen fejl på. Topfisk i år blev 152cm til Keld. Ronnie har allerede åbnet op for tilmelding til turen i 2015!!
Fiskeriet efter Sej, torsk og rødfisk, har vi ikke lagt så meget tid på, med der har været et par gode fangster på især rødfisk, med topfisk på 6,6kg og mange over 4kg er landet. Torskefiskeriet er også blevet rigtigt godt og der er kommet en del målere op til 20kg..
Vi har også haft den første efterårs storm, med middelvind på 26m/s fra vest så der blev der hygget i lejlighederne og enkelte prøvede sig lidt fra molen og der blev fanget enkelte torsk, sej og helleflyndere til de mest ihærdige.
I forgårs havde vinden lagt sig og så skulle der fiskes helleflyndere!! Jeg sejlede med det danske hold med Poul R larsen i spidsen. Pladsen var den helt rigtige og der blev fisket med savegear sandeal i kombination med agnfisk på cirkelkrog. Fiskemetode og pladsvalg, gjorde at der i det første drev blev landet 7 helleflyndere og i det næste drev, helt utrolige 15stk helleflyndere. 22 helleflyndere på 2 drev er ny rekord for Norwayguidefishing og derfor også for mig som guide! Jeg skiftede derefter til en anden båd og guidede fra den om eftermiddagen. Her så Jeg effekten af, at vi ikke kastede med sandeals, men kun fiskede med agnfisk. Aleks fangede en på kast efter 10 minutter og efter yderligere 10 kast stoppede han den type fiskeri. Resultatet blev 3 helleflyndere på 5-6 timer. Hvilket er rigtigt godt, men det danske holdet lykkedes fortsat med kastefiskeriet og satte NY CAMPREKORD med 33 Helleflyndere på en dags fiskeri
/Brian Ahlers