Blæst og regn....

Så er vi et nyt hold på banen!
Verner og Kurt er kørt herop i bil, Svend Erik, Hans Jørgen og undertegnede tog flyveren. Turen gik fint, men det var ikke lige ønskevejr vi kom op til; 12 m/s og regn :-( Ingen havde lyst til at gå ud i aftes.

I dag var vi ude i Kulfjorden et par timer, for at prøve hvordan man spinner flynder (ingen på holdet har prøvet før ) men vi fik ingen flyndere. Der var ikke meget sø, men blæst, regn og afdrift bøvlede.
Der var nogle andre tosser ( meget velkendte fra min tid på Bonito) ved siden af os, som landede 2 småflyndere - helt håbløst var det altså ikke. Men efter 2 timer lagde vi os ind sammen med de andre både i havnen. og nu står den på hytte-sysler. Heldigvis skulle vejret blive lidt bedre i morgen.....
Hans