Dagens tema: Jigtrolling

Idag var der ikke særlig meget strøm og overhovedet ingen vind til at give afdrift, så motoren blev brugt flittigt til at give afdrift så vi kunne få dækket noget vand. De første mange timer af dagen blev brugt på at teste en håndfuld nye pladser der mindede om den plads der gav mange fisk igår. Det var dog begrænset med resultat og når vi fik fisk var det da også i nærheden af sej stimer. Vi så kun få marsvin idag. Max kom heldigvis på banen idag og fik sin første flynder på 8kg ligeud. Han var noget chokeret over kraften i hugget og så noget betuttet ud til at starte med :) Den blev dog fightet til båden i fin stil. Senere rykkede vi tættere under land og forsatte med at jigtrolle. Det gav en 9,5kg's fisk til Flori og Andi mistede en fin fisk, formodentligt mellem 15 og 20kg at dømme efter fighten. Prøver området igen i morgen. I hele området var der masser af sejstimer på loddet, så det er ikke tilfældigt at de står lige i det område. 23 flyndere i båden i denne uge indtil nu.

/Mads