Målere, Stegt flæsk, spækhugger og flere målere..

Jan med 21kgs.

Siden sidst, i forgårs, fangede vi 27 målere op til 21 kg til Jan. Det var fint vejr i fjorden og solen skinnede, men bidelysten var ikke i top. Der er dog kommet flere lodder ind i fjorden og det har flyttet noget rundt på fiskene. Til aften havde Ole sørget for stegt flæsk med kartofler og persille sovs.. Det var konge!!!

Aftensmad og hygge i hytten.

Idag havde vi ikke vejret med os!! 10-12m/s fra SV og det var der ikke meget om i vejrmeldingen her tilmorgen. Tilgængæld så passede det at det skulle regne hele dagen, dog sneede det kraftigt imorges.

Imorges havde vi fiskeri med fisk op til 21 kg og vi så en stor spækhugger cruise rundt 30-80 m fra båden. Suverænt at se så stort et dyr og et ekstra krydderi på skreifiskeriet ved Sørøya. Vi begyndte også at få mere hul på fiskeriet og vi kom i havn med 39 over idag..

/Brian Ahlers