Mange oplevelser....

Jeg har lovet Jannie at fortælle hvor træt hun var da billedet på kajen blev taget. Og med god grund, vi havde været vidt omkring natten igennem med mange arter og flere personlige rekorder.

Tidligere er omtalt dybhavsdyppene, nu kommer noget om torskemylder, torske- og flyndermåler, personlige rekorder og fire mærker i plotteren tilegnet Niels Godsk.

Vi startede turen med at væde snørren dér hvor tyskerne forleden fik riiiigeligt med torsk.

De var der stadig, efter ét træk havde vi haft tilstrækkeligt snap i snørren til, at vi kunne koncentrere os om flyderfiskeriets langmodighed.

Dette begyndte dog med en personlig rekord til Jannie, en torsk på 12 kg.

Så slog Kim til, en flynder på på 16,75 kg som Niels tailede i andet forsøg. Første forsøg medførte et udløb til bunden på på 44 meter :o)

Kim med sin flynder på 16,75 kg. Første i livet og derfor personlig rekord.

Niels fik sit andet mærke i plotteren.

Da strømmen slækkede sejlede vi nordpå i det vidunderlige, stille vejr. Dersværre valgte strømmen ikke at løbe, da den vendte.

Vi fik lov at opleve brosmehelvedet, ned til bunden og op med en brosme. Dog osse torsk og havkatte til alle, katte op til ca. 5 kg.

Og Niels fik sit tredie mærke i plotteren. Alle har fået flynder undtagen Niels, der med næste mærke i plotteren havde tabt fire flyndere, der alle tog fine udløb...... og smuttede, øv!

Oplevelsen af langtur i Norge sad i kroppen på os alle. 16 timer til havs i en jolle er en særlig oplevelse, som denne gang gav personlige rekorder i hobetal. Indenfor rødfisk, brosme, havkat, helleflynder og torsk blev det til ialt syv personlige rekorder.

Fornemmelsen af sol, åbent polarhav og et mylder af forskellige fisk, er ganske enkelt enestående. Vi kunne se Norges nordligste punkt, Knivskjærsodden, ude østpå.