Så er sidste hold i gang!


Lars er taget hjem og slapper af med sit "rigtige" arbejde  ;-)
Det var en stor opgave for ham og Jakob Donsby med en del uøvede folk og hårdt vejr. Men tilbagemeldingerne har været positive, så de har åbenbart klaret skærene sammen med gæsterne alligevel. Nogle gange er det faktisk mest vores egne ambitioner, der er de sværeste at opylde...
Jeg nåede lige at hilse på vores hyggelige danske venner inden de tog hjem. Også de havde kæmpet bravt - ikke mange "foræringer" til dem heller, men trods alt en del fine fisk og oplevelser. De virkede glade for turen som helhed og vi ses forhåbentlig igen :-)
I dag var jeg så ude med vores sidste hold i år.
Teamet består af 4 russere hvoraf 2 aldrig har fisket før(!) Det er nu ikke så slemt, som det lyder. To af dem har fisket i Norge og ved Island flere gange, og de er alle lærenemme og flinke.
Deres mål er at fange flynder! Til trods for mange dages fiskeri i Norge og på Island er det endnu ikke lykkedes..
På en mindre 5-timers-tur i blæst og regn fik vi en undermåler i båden og tabte en rigtig god fisk, som mistede krogholdet efter et solidt udløb på 80 m. Øv - desværre der kom ikke flere chancer til os i dag.. Nu er der dømt hjemmehygge mens det regner videre udenfor..
Vi håber på lidt bedre vejr, men det er pt meget omskifteligt (som denne sommer i øvrigt ofte har været), så vi må bare tage det som det kommer time for time...