20kg's fjordtorsk og nye gæster

Så har vi været på vandet for første gang. De lover hårdt vejr imorgen, så vi har taget en lang dag idag fra kl 06 til 22. Resultatet var en smule magert, 3 målere og tre flyndere. Ufatteligt mange kuller og de sædvanlige brosmer... en enkelt havkat var også oppe at vende. De to største torsk idag var begge flotte fjordtorsk med flotte røde farver. Der var ikke mere end 30 meter dybt, så de fightede hele vejen til overfladen. Jeg kunne idag hæve min PR med adskillige kilo ved at fange min første 20kgs torsk. Troede det var en gedigen flynder det meste af fighten, den var nemlig kroget på ydersiden at hovedet, hvilket ikke gjorde fighten dårligere!

Mine kunder denne uge er Daniel, Andy, Flori og Max. Det er nogle dygtige fyre der har været afsted til Norge fire gange før, men kun Andy har før fanget flynder. Daniel kom på listen med to små fisk på 1 og 3kg. Småt ja, men man skal jo begynde et sted. Jeg begyndte selv på beskedne 350g :)

Max formåde at fange 6 små rødfisk på makrel forfang på bare 45 meter vand idag! Ret usædvenlig fangst på så lavt vand.

Imorgen står skal der soves længe og lades op, og så tager vi på vandet så snart vinden løjer af, for vi har en aftale med en storflynder et sted derude!

/Mads